En beskrivelse af cykelturen til La Marmotte i Frankrig 2017
En udfordring på 176 km med omkring 5200 højdemeter. Vi var to mand afsted, og vi havde forberedt os sammen. Med i rygsækken havde vi ”kun” nået at få cyklet 3000 km. Vi nåede 4 træningsløb.
Vi startede ud med Bakkeløbet den 30. april, 120 km med 1495 højdemeter. Så blev det Grejsdalløbet den 14. maj med 185 km og 2100 hm. Den 25. maj var det Danmarks højeste med 185 km og 2100 hm og til sidst, den 10. juni, Nordjylland Rundt. 200 km og 947 hm. Til turen havde vi begge valgt en ”tøse” gearing med 50/34 foran og en 11/32 krans bagpå, så kunne det ikke gå helt galt.
Mange havde anbefalet os at betale ekstra for at have vores egne private depoter på turen, hvor man så kunne have forplejning og tørt tøj, men vi valgte at bruge fælles depoterne. Vejret har de sidste år været meget forskelligt med ekstrem varme nogle år og frost og slud andre år.
I ugen op til løbet var der overskyet, regn og koldt hver anden dag og sol og varmt hver anden dag. Vi startede turen kl. 07.30. Der var diset og 11 grader. Vi havde en tynd svedundertrøje, en cykeltrøje og en vindvest på og alm. korte cykelbukser. Derudover startede vi ud med løse ærmer, der kunne stoppes i baglommen, hvis der blev varmt. Vi havde 10 gel og 4 energi bar med og to flasker energidrik på cyklen. Vi havde valgt en strategi, hvor vi ikke ville over 75% af max puls, da vi ikke helt vidste hvad der ventede os. 7500 deltagere var meldt til start. Vi blev sendt afsted i grupper på 2000.
De første 15 km var flade, og det var skønt endelig at komme i gang. Så kom første bjerg som var Col du Glandon. 20 km stigning der steg 14%, hvor det var værst. På toppen blæste det kraftig, der var diset og temperaturen var tæt på frysepunktet. Vi fyldte vores flasker i depotet og skulle bare videre pga kulden. Nedkørslen som var på 20 km var modbydelig stejl, vejene var glatte, og der var en del sving. Derfor har man valgt at stoppe folks tid, så der ikke er nogen der kører for vildt ned ad denne stigning. Det var en frygtelig oplevelse. Vi bremsede hele vejen ned, det var frygtelig koldt, hænderne krampede af at bremse og tænderne klaprede pga kulden. Straks man er nede i bunden starter tiden igen. Det stiger småt de næste 12 km, inden man rammer Col du Telegraphe.
Her får man så 12 km, der stiger jævnt hårdt efterfulgt af en lille nedkørsel, inden man så tager fat på Col du Galibier. Ca. 19 km hvor det bare går op og op. På toppen var der sne og frost så dette depot skulle også bare overstås hurtigt, så man kunne komme på cyklen igen. Her blev der lige tid til et lille stykke brød med ost. Så fulgte en lang nedkørsel på 40 km, men her brød solen igennem, og så blev kroppen varm og humøret steg. Landskabet var helt fantastisk smukt.
Nu ventede Alpe Huez med mål på toppen. Sølle 13 km som er kendt for sine 21 hårnålesving. Pu-ha, den trak tænder. Solen var kommet frem, der var vindstille og temperaturen var nu over de 30 grader. Bjerget starter stejlt de første 2,5 km med 13% stigning lige fra bunden. Man kommer op til første sving, der er nummereret med tallet 21, og så kæmper man sig op fra sving til sving. Rekorden på strækningen er på 38 minutter og tilhører Pantani. Efter 38 min. viste cykelcomputeren 6,2 km dvs halvvejs. I svingene flader det lidt ud, så der skal man nå at drikke og lige strække ryggen, inden det så går op mod næste sving.
Endelig helt oppe ved byen Alpe D´huez, hvor der var en fantastisk stemning og pludselig var målområdet der bare. Sikke en dejligt syn. 8 gel, 2 energibar, en lille bid brød og 8 flasker energidrik, 4 saltsticks blev det til. Tiden blev 9 timer og 46 minutter som måske ikke er noget at prale af. Det er dog nok til en sølv tid – til gengæld blev turen nydt.